 |
 |
 |
 |
|
 |
 |
 |
|
 |
|
|
|
 |
|
|
|
Min oplevelse med Outlandish I Tivoli d. 16. juli 2010
Det var vist den varmeste dag den sommer og lige i dag havde OL meldt sin ankomst i Tivoli på plænen, men heldigvis om aftenen.
Jeg begav mig mod målet kl. 20.00 og det var absolut ikke for tidligt. Der skulle komme et andet band først, TurboWeekend, kendte dem ikke og de sagde mig heller ikke noget efter. Jeg gik lige en tur rundt om søen, som jeg elsker når jeg er i Tivoli. Og sørme om der ikke var et ”kendt” ansigt. Lene sammen med sin søn og en veninde. Hun så virkelig godt ud, var helt solbrændt og havde en flot silke kjole på og sikke et smil. Hun fortalte om sit møde med Outlandish til deres lydprøve om morgenen. Hun så så lykkelig ud. Jeg ville ikke forstyrre dem, de skulle vist også hen og prøve nogle forlystelser. Så jeg ville hen og finde min plads til koncerten. Jeg fik en nogenlunde i midten og så var det bare med at vente. Det gik rimeligt hurtigt og det første band var der ikke noget at råbe hurra om. De var kedelige og det var der tiden var langsomt.
Men endelig skete der noget: Det var en hel ny sang de startede med, i hvert fald live. Først kom Lenny, så Isam og Waqas, ja, han lod vente på sig. De var som altid lige på og så afslappede. Det var bare alle mine yndlingssange og alle var bare med. Der var en god stemning, indtil der blev helt stille. Waqas stod lidt længe med mikrofonen uden at sige noget, men så kom chokket. Han ville dedikere Aicha til Lene, ja, vores Lene fra Brøndby Strand. Jeg stod helt stille og lod tårerne rende ned ad kinderne, imens jeg smilede. Der var andre, som også fældede en tåre og de tændte for deres mobiler, lighter og andet der gav lys. Det var så smukt og sangen var smukkere end nogensinde. Tænk, at 50.000 mennesker kunne være så stille og være fælles om at nyde den smukke gestus og sang. Lene har også mere end nogen anden fortjent det. Resten af koncerten gik for hurtigt og der kom desværre ingen ekstra numre. Men det var det hele værd, bare dedikationen.
Jeg gik hen til backstage, men der stod allerede en masse og ventede. Jeg har mødt Ol et par gange efter koncerten, men i dag var jeg for rørt og glad, så det var vist bedst at jeg tog hjem og fandt min dyne. Det er en af de dage man aldrig vil glemme. Jeg er bare ked af at jeg har været for stædig og vedvarende med forslag til Outlandish om at hjælpe Lene. Det var desværre betydet at de har fuldstændig lukket af for al kommunikation mellem mig og dem. Jeg ville bare hjælpe en, der virkelig betyder meget for os alle sammen her på sitet! Tak for at jeg må dele min oplevelse med jer her!
STORT TILLYKKE med jeres flotte og informative website om OL. Jeg er bare helt vild med den nye hovedside. Sådan!!
Stort knus fra Line E. og god bedring til Lene.
|
|
|
 |
|
|
 |
 |
 |
|
 |
 |
|
 |
|
|
 |
|
|
|
|
|
My experience with outlandish in Tivoli the 16 of July 2010
It had to be the hottest day that summer, and just today OL had repost their arrival in Tivoli at Plænen, but luckily in the evening.
I made my way to the place at 8.00 in the evening and it was absolutely not too early. Another band by the name of Turboweekend, was to play first, didn’t know them, and they didn’t say me anything afterwards. I went for a walk down the lake, which I love when I am in Tivoli. And would you believe, there were a famous face Lene together with her son and girlfriend. She looked fabulous, were suntanned and had a beautiful dress, and what a smile. She talked about her meeting with Outlandish for their rehearsal in the morning. She looked really happy. I didn’t want to disturb them, it looked that they were going to try some of the amusements. So I went for my seat to the concert. I got one around the middle of the space, and then it was just to wait. It went rather fast and the first band was nothing to write about. They were dull, and made the time roll really slowly.
But at last something happened. It was a new song they started with, live for sure. Lenny was first, and then Isam and Waqas, Yes, he let us wait. They were as always in the face and relaxed. They played all my favourite songs and every one of them was there. There was a good atmosphere, until there became complete silence. Waqas stood for a little while with the microphone without saying anything, but then the chock came. He would dedicate Aicha to Lene from Brøndby Strand. I was quiet and let the tears roll down my cheek, while I smiled. There were others, who also let a tear shed and they turned on their mobiles, lighters and other lights. It was so beautiful and the song was more wonderful than anytime. To think, that 50.000 people could be so quiet and be common in enjoying the great gesture and song. Lene of all has to be the one to deserve it. The rest of the concert went on too fast and unfortunately there did not come any extra performances. But it was worth it all, especially the dedication.
I went to the backstage, but there were already a lot of people waiting. I met Outlandish a couple of times after the concert, but this day I was too touched and happy, I thought it was best to come home and see my duvet. It was one of those days you NEVER forget. I am sorry for being so stubborn and consisting with suggestions to Outlandish for helping Lene. Unfortunately it has meant that they have locked me out of any communication between me and them. I just wanted to help one, who really means a lot to us all here on this site. Thanks for letting me share my experience with you here!
A GREAT CONGRATULATION with your extraordinary and informative website about Outlandish. I am completely wild about the new main page. Like that!!
A big hug from Line E. and a better health to Lene.
|
|
|
 |
|
|